|
DENA deROSE/SCOTT HAMILTON QUARTET (US/DK) |
|
|
|
|
Torsdag den 6. maj 2010, kl. 20.00
Hjørring Bibliotek's Koncertsal, Metropol, Hjørring
Entré til koncert: kr. 150,- (medlemmer) kr. 190,- (ikke-medlemmer).
Billetpriser er incl. billetgebyr.
Dena DeRose har for længst slået sit navn fast i hjemlandet USA og i Japan som en fremragende og stor-swingende jazzpianist/-sangerinde, der ofte sammenlignes med store jazzikoner såsom Diana Krall og Shirley Horn. Hendes smukke og lyriske stemme bliver akkompagneret af hendes smagfulde og stilrene klaverspil. Hun har udgivet flere CD'er og har tidligere spillet for os i Hjørring med Klüvers Big Band og med egen trio.
Denne gang har hun landsmanden, den fremragende tenorsaxofonist Scott Hamilton med på holdet. Scott Hamilton, der er inspireret af de gamle (faldne) kæmper Zoot Sims og Ben Webster spillede i mange år med egne grupper i USA og i samarbejde med bl. a. Warren Vaché, Ruby Braff og Rosemary Clooney. De seneste år har han navnlig spillet i Europa (især England) som solist med lokale musikere. I Danmark har han for nyligt turneret med sit Scott Hamilton Scandinavian Five, bl. a. sammen med svenskerne Ulf Wakenius (guitar) og Jan Lundgren (piano). I Hjørring vil vi helt sikkert opleve ham som en stærk med- og modspiller til Dena deRose. Dena og Scott får sædvanlig kompetent rytmisk opbakning af Morten Ramsbøll på bas og Kristian Leth på trommer.
Se mere på:
- www.jazzconcerts.dk
- www.scotthamiltonsax.com
- www.denaderose.com.
Billetter hos Klub NORDJYSKE, Teaterbutikken, tlf.9892 6600, Hjørring Bibliotek, tlf. 72334800 og www.vendsysselbilletten.dk - samt billetter ved indgangen. |